2016! Bum!

Halløjsovs,

“Kender i det, når man pludselig indser, at man ikke har opdateret sin blog i knapt 2 år?”

Ja, jeg ved sgu snart ikke engang hvorfor, at jeg overhovedet gider at beholde den her blog. Har et par gange overvejet at lave den om til en anden form for hjemmeside, men har ikke den fjerneste idé om, hvad den så skulle indeholde?
Noget mere om mit musik?
Noget mere om mine hobbies?
Noget mere om mig?
Well… den slags kan jeg jo ligeså godt poste i blog-form.

FaceBook er nok stedet, hvor jeg er mest aktiv i at dele ud af mine oplevelser, og det er nok derfor, at jeg gerne glemmer at få opdateret denne blog?
I don’t know…

Jeg har faktisk flere udkast til nogle længere blogs liggende, og jeg havde tænkt mig at poste dem her. Jeg er ligesom bare aldrig blevet færdig med at skrive dem!

Det kan være svært at nå det hele. Jeg vil jo gerne både spille guitar, Xbox og brætspil med venner, og om sommeren bruger jeg jo det meste af tiden på at køre rundt i Mussen. Jeg vil jo også gerne være lidt social engang imellem, og så det bruger jeg jo også noget tid på.

Man er nødt til at vælge, og jeg vælger altid dét, som hjertet føler for. Sådan er jeg, og det er jeg glad for! :)

Med det sagt, så håber jeg at 2016 bliver året, hvor jeg kan få postet lidt flere blogs, så den her side ikke dør helt ud!

Stay tuned…

Rasmus

Skt. Hans 2014

Traditionen tro blev der hygget med den nærmeste familie :)
Lækker mad, bålhygge, snobrød, ristede pølser, skumfiduser og godt selskab. Behøves man mere?
Det skulle da lige være en lille øl, til at skylle efter med ^_^

20140624-002007-1207495.jpg

20140624-002007-1207886.jpg

20140624-002008-1208260.jpg

20140624-002008-1208362.jpg

Sidste billede, fra venstre mod højre:
Morten (min kusines kæreste)
Helle (min kusine)
Henrik (min fætter)
Annebeth (min fætters kæreste)
Lise (min mor)
Ploy (min onkels kone)
Lars (min onkel)
Ina (min brors kæreste)
Morten (min bror)
Rasmus (mig selv).
Min far, Mogens, tog billedet ^_^

Fantastisk aften <3 – Rasmus

Flyttetanker

…hvorfor er “den første” altid mere speciel?

  • Den første cykel
  • Den første guitar
  • Den første kæreste
  • Den første bil
  • Den første lejlighed

“Den første” er af en eller anden grund helt speciel, og vil nok være den, som man har nemmest ved at huske. Det er sikkert ikke alle, der har det sådan, men for mig har “den første” altid været noget helt særligt. Derfor er det også med blandede følelser, at jeg snart siger farvel til min første lejlighed.

Jeg har længe gerne ville flytte væk fra min nuværende lejlighed. Ikke fordi at jeg er træt af den, at den er for dyr eller fordi at den ligger dårligt. Der er 3 grunde til, at jeg har valgt at flytte nu:

  1. Jeg er træt af boligselskabet, der over de sidste par år har forsøgt at forhøje huslejen via alle mulige ulovlige påfund. Beboerne i boligblokken er gået sammen om at få sat en sag igang, og denne har kørt ligeså stille og roligt, men har resulteret i irriterende mængder af rudekuverter. Trods et vundet punkt, der gav nedsættelse af huslejen, valgte boligselskabet fortsat at forsøge og høje lejen.
    For at citere Elias Ehlers, så “får jeg kræft i pikken og i røvhullet” over den slags stupide adfærd, og jeg magter det ikke mere.
  2. Jeg er træt af min overbo, der åbenbart lider af en omgang galoperende “støj-allergi”, og brokker sig alt for ofte, når jeg forsøger at hygge mig med film, musik eller guitar. Som et resultat har jeg mistet det meste af lysten til at spille guitar, og jeg kan ikke så en film i fred, uden at være bange for om hun pludselig brokker sig. Jeg er fuldt indforstået med, at der skal være ro om natten, og at man ikke skal blæse vinduerne ud med høj musik 24 timer i døgnet. Jeg har taget MEGET hensyn, og forsøgt at leve efter devisen “der skal være plads til os alle sammen”. Stod det til hende, så skulle ALLE beboere lege stilleleg 24 timer i døgnet.
  3. Der dukkede pludselig en bedre lejlighed op. Min kære bror, der boede en 5-600m fra mig, er flyttet sammen med hans søde kæreste, og derfor er hans gamle lejlighed nu tom. Jeg har altid været vild med den lejlighed, og har op til flere gange sagt “helle for”, når han engang skulle flytte. Det er også en lejlighed, som jeg er kommet meget i igennem tiden, og som jeg kender.

Jeg glæder mig MEGET til at flytte i den anden lejlighed, og der er heldigvis ikke længe til nu, men samtidig er det ligesom om, at jeg ser min nuværende lejlighed med “friske øjne”. Jeg har trods alt haft det godt her, og har mange gode minder fra den her lejlighed. Ikke fordi, at jeg har holdt specielt mange fester, men en del gode hyggeaftener har der da været, for slet ikke at snakke om det års tid, hvor jeg delte lejligheden med bedstevennen (…for satan da et EPIC år, Stefan! <3 ).

Jeg vil gøre hvad jeg kan for at huske den for alt det gode, og ikke for hvor indædt bitter jeg har været over min overbo det sidste års tid, eller den manglende lyst til at være hjemme de seneste par måneder. Min pointe er, at jeg et eller andet sted nok kommer til at savne den lidt, og det er jo som udgangspunkt en god ting? :)

Lige pt er der en uge til, at jeg flytter… jeg glæder mig… MEGET! 😀

– Rasmus

Velkommen 2014

Wooooow!

På mange måder har 2013 været et specielt år. Jeg synes, at det er svært rigtigt at opsummere det i ord. Som alle andre år har det været fyldt med en masse op og nedture (…dog hovedsageligt opture) og personlige udfordringer. Jeg tror hovedsageligt, at jeg vil huske 2013 som et godt år – et år hvor et af mine allerstørste ønsker blev opfyldt.

Jeg glæder mig til 2014. Et nyt år, et nyt kapitel, nye chancer, nye bekendtskaber og nye eventyr. Jeg ved ikke hvad 2014 vil bringe, men jeg ved, at jeg vil gøre hvad jeg kan, for at få det bedste ud af det.

2014… jeg er klar :)

Godt nytår til alle!

Apple Keynote hygge

Vi er nået d. 10 september 2013 og endnu en Apple Keynote, og som de Apple entusiaster som min kære bror og mig selv er, skulle vi selvfølgelig følge begivenheden så tæt som muligt! :)

Placeret i sofaen hjemme hos min bror med et par tilpas vamle pizzaer, lidt godt og drikke, samt en live stream fra Twit.tv og hvad vi ellers kunne finde af live-bloggers, var der dømt nørde hygge af den seriøse slags! 😉

Vores kammerat, Møller, joinede os lige inden, at Keynoten startede.

20130910-213351.jpg

Selve Keynoten fokuserede denne gang på den næste generation af iPhone, samt det kommende iOS7 styresystem til de mobile enheder. En ting der dog skuffede os lidt var, at der ikke blev præsenteret nogen ny eller opgraderet iPad, hvilket vi nok havde forventet, at ville se blive præsenteret til denne Keynote. Vi havde også håbet på at høre om den nye Mac Pro, men denne må åbenbart også vente til næste Keynote.

Der blev præsenteret 2 nye iPhone varianter:
iPhone 5C, der i bund og grund er en redesignet iPhone 5 med et mindre prisskilt, og iPhone 5S, der er opgraderet med ny processor chip, motion tracker chip, fingeraftryksaflæsning og bedre kamera. Alt i alt 2 fine telefoner der sagtens kunne friste mig, da jeg stadig sidder med en iPhone 4S. Har man en iPhone 5, er der nok ikke så meget nyt at komme efter i de nye telefoner.

Vil glæde mig til næste Keynote, hvor jeg håber at høre mere om iPad, MacBook Pro og Mac Pro :)

– Rasmus

Gamle biler i Randers

Kromet skinner, motorerne brummer og folkene hygger! Selvom solskinsdagene er få, og veteran sæsonens ende kommer nærmere, så mødes bil entusiasterne stadig for at snakke om deres biler og udveksle minder og erfaringer :)

Onsdagstræf i Randers d. 4/9 2013

20130904-195308.jpg

20130904-195323.jpg

20130904-195332.jpg

– Rasmus

Veterantræf ved Hvidsten Kro

Så kom “Musse” til endnu et træf! 😉
Jeg har faktisk været til MANGE træf siden, at jeg købte drømmebilen, men jeg har haft for travlt til rigtigt at blogge om dem allesammen :)

At tage til træf er også stadig et ret nyt begreb for mig, for jeg har kun været veteranbilejer i knapt 2 måneder, og før det var det egentlig ikke noget, som jeg dyrkede, selvom at jeg er vild med gamle biler. Det er først nu her efter købet, at jeg har fundet ud af, hvor stor den danske veteranbilskultur egentlig er, og hvor meget der rent faktisk sker rundt omkring i landet her om sommeren, for slet ikke at nævne hvor mange forskellige biler der rent faktisk kører rundt her i Danmark. Det er dejligt at se og hyggeligt at være en del af :)

Anyway, i dag stod den så på træf ved Hvidsten Kro. Jeg havde hørt om træffet via et familiemedlem, og da det ligger nogenlunde indenfor rækkevidde af hvor jeg selv bor, tænkte jeg, at det burde tjekkes ud. Jeg havde egentlig ikke den store idé om, hvor stort træffet var, men jeg havde set nogle billeder fra de forrige år på nettet, og jeg havde derfra fået fornemmelsen af, at det var et rimelig stort træf!

Det var det i den grad også! :)
Jeg fik set de fleste af de deltagende biler, men da der var stor udskiftning undervejs, fik jeg ikke set dem alle. Der var også mange gengangere fra de andre træf, som jeg har deltaget i, så jeg brugte energien på de nye og mest specielle biler. Vejret var fantastisk, så det var lækkert at trave stille rundt og kigge.

20130825-213512.jpg

Jeg ser rigtig mange fine biler til de træf som jeg er til, men uanset hvor mange pæne, forskellige, mærkelige og vilde biler jeg ser, så er “Musse” den pæneste bil i mine øjne, og det er jo nok meget godt, siden at det er hende, som jeg kører hjem i! 😉

20130825-213458.jpg

Efter at have travet rundt og kigget en time eller to, valgte jeg at finde tilbage til “Musse”, for jeg havde rigtig meget lyst til at køre en tur, så jeg trillede stille og roligt ud fra pladsen, og satte kursen mod Randers. Efter et kort pitstop hjemme i lejligheden bestemte jeg mig for, at køre en tur til Silkeborg for at kigge ned i Indelukket. “Musse” kørte helt fantastisk i dag, og det var en sand fornøjelse at sidde bag rattet hele vejen til Silkeborg. Jeg nød en Slush Ice ovenpå turen 😉

20130825-231657.jpg

Dagen blev rundet af med aftensmad hjemme hos forældrene – livretten, spaghetti m. kødsovs, ovenikøbet – og hygge! :)
Det har sgu været en dejlig dag 😉

– Rasmus

Forsømt, men ikke glemt!

Hold da op! Har jeg også en blog?!

Selvfølgelig har jeg det, og den er på ingen måde glemt – jeg er bare blevet distraheret af arbejde, sommerferie, familie, venner og… DRØMMEBILEN! 😀

20130819-004923.jpg

…for i år blev året, hvor jeg udlevede en 8-9 år gammel drengedrøm, og købte mig min helt egen 1965 Ford Mustang Coupé!
Der kommer en længere blog omkring købet og bilen på et tidspunkt. Gemmer det muligvis til en regnvejrsdag? 😉

– Rasmus